Foredraget handler om
En bonderøv taler ud
Han er næppe den bedste danske bokser gennem tiderne, men han er med garanti den mest folkekære af samtlige danske nævefightere.
Brian Nielsen fra Korsør forvandlede sig i starten af 1990’erne til hele Danmarks Super-Brian og fik danskere i alle aldre til at se professionel boksning, når han byttede øretæver med ikke færre end 15 tidligere verdensmestre – blandt dem Larry Holmes, Evander Holyfield og ikke mindst Mike Tyson. I dette interview-foredrag, der styres af Ekstra Bladets Peter Sloth, fortæller Super-Brian sin fantastiske historie om opstigningen fra ingenting til verdensstjerne i Danmark. ”Jeg er stolt over at kunne sige, at mit publikum altid har været ’hr. og fru Danmark’, da det er blandt såkaldt ’almindelige mennesker’, jeg befinder mig bedst”, siger Brian Nielsen, der glæder sig til komme ud og fortælle om opture, nedture, dybe stød og høje forventninger.
Fortællingerne krydres med videoklip fra Super-Brians lange karriere, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål til hele Danmarks boksebamse nummer et.
Varighed
Varighed fra 1 – 1 ½ time plus spørgsmål, autografskrivning og
fotomulighed.
Foredraget henvender sig til:
Brian Nielsen henvender sig til Virksomheder – Netværksgrupper – Klubber – Organisationer – Foreninger.
OPS: Det er obligatorisk at Peter Sloth deltager som toastmaster.
CV
Tidligere bokser